Er kogt vand det samme som destilleret vand?

Processen med vanddestillation handler om varme. Det er hovedårsagen til, at mange mennesker, der ikke kender alle de særlige forhold ved vanddestillation, måske tror, at denne proces er et synonym for simpel vandkogning.

Sandheden er, at disse processer ikke er de samme, og at vandkogning ikke bør betragtes som et 100 % alternativ til destillation med samme effektivitet. Hvorfor er det sådan, og hvilke særegenheder ved vandrensning skal du lære for at forstå forskellen mellem disse to begreber? Det er det spørgsmål, vi vil besvare i denne korte, men omfattende gennemgang.

Bliver vand destilleret gennem kogning?

Til en vis grad, ja, vand bliver destilleret gennem kogning, men det er ikke en fuldstændig proces. For at forstå en komplet proces er vi nødt til at dække det grundlæggende i vanddestillation.

Destillation eller rensning er altså en af de ældste metoder til at fjerne unødvendige stoffer fra vandet. Denne metode kaldes også for vandbehandling, fordi vandet bliver renere på den måde. Bortset fra direkte forbrug er destilleret vand også mere effektivt i forhold til at bruge det som rengøringsmiddel. Det kan bedre arbejde sammen med sæbe, hvilket sikrer en mere effektiv og mindre tidskrævende tøjvaskeproces.

Grunden til, at mange mennesker forveksler destilleret vand med almindelig kogning, er, at kogning er en del af processen. Det første trin er at omdanne væske til damp ved opvarmning. Men på den måde dræbes måske kun bakterier og visse biologiske forbindelser, mens det primære mål med rensning er at udelukke alle ekstra elementer. Derfor er det nødvendigt at afkøle dampen og kondensere den til flydende form igen. Alle uorganiske elementer, partikler og forbindelser vil ikke fordampe. På den måde vil de ikke blive kondenseret til en ny væske, og det er sådan, de fjernes fra vandet, og vandet bliver 99 % rent.

Hvad bør du vide om rensning af vand?

Destillation og kogning er to af de mest anvendte metoder til vandrensning. Som vi allerede har fundet ud af, er de forskellige i deres mål og metodologi. Her er flere forskelle, som du bør kende:

• Kogt vand er bedre at drikke end destilleret. Det skyldes, at destillationsprocessen ikke kun fjerner skadelige partikler, men også nyttige mineraler, som er organiske for vand. Derfor anbefales det ikke at bruge destilleret vand som drikkevand.
• Destillation er en mere langvarig og kompleks proces, der omfatter særligt udstyr. Mens kogning af vand bare er at opvarme det til1000 C, handler destillation også om at samle fordampningen i et særligt rør, afkøle det og kondensere det til rent vand. Det er derfor, denne proces tager længere tid.

Dette er ikke de eneste måder at slippe af med unødvendige elementer, partikler og forbindelser. I laboratorier kan man bruge følgende metoder:

• Deionisering: en kemisk proces, der er baseret på fjernelse af ioner.
• Demineralisering: en metode, der fokuserer på at reducere mængden af uorganiske mineralsalte.

I laboratorier kan man bruge forskellige kemiske stoffer til at udføre disse processer mere effektivt. Calciumcarbonat anvendes f.eks. til at justere pH- og alkalinitetsniveauet.

Vigtige egenskaber ved kogt vand

• Temperaturstabilitet: Kogt vand udviser forbedret temperaturstabilitet, da det har nået sit kogepunkt, hvilket sikrer, at temperaturen forbliver relativt konstant, indtil det udsættes for eksterne faktorer.
• Forbedring af smagen: Kogt vand har ofte en blødere og mere neutral smagsprofil. Fjernelsen af urenheder og flygtige stoffer kan bidrage til en forbedret overordnet smag, hvilket gør det mere velsmagende til forskellige formål.
• Inaktivering af parasitære cyster: Kogning er effektiv til at inaktivere parasitcyster, som dem fra Giardia lamblia og Cryptosporidium, hvilket sikrer, at vandet er mere sikkert at indtage i områder, hvor disse parasitter kan være til stede.
• Øget opløselighed: Opløseligheden af visse mineraler og salte kan øges i kogt vand. Det kan være relevant i forbindelse med madlavning og brygning, hvor det er ønskeligt med præcis kontrol over opløste stoffer.
• Forbedret iltning: Kogning frigiver opløste gasser, herunder ilt. Mens det fjerner nogle gasser, letter processen også iltning, hvilket gør vandet mere egnet til at understøtte vandlevende liv i situationer, hvor iltniveauet er kritisk.
• Justering af mineralkoncentration: Kogning kan føre til en justering af koncentrationen af mineraler i vandet. Afhængigt af det oprindelige mineralindhold kan kogning enten koncentrere eller fortynde visse mineraler og dermed påvirke vandets overordnede sammensætning.
• Reduceret turbiditet: Kogning hjælper med at reducere turbiditeten ved at få suspenderede partikler til at bundfælde sig. Denne afklaringsproces resulterer i klarere vand med færre synlige partikler, hvilket forbedrer den visuelle appel.

Den nederste linje

I det hele taget er rensningsprocedurer nødvendige på forskellige områder, og kemiske eksperimenter i laboratorier er ingen undtagelse. Derfor bør alle forstå den klare skillelinje mellem destillation og kogning: Den første metode er mere kompleks og bruges til mere specifikke formål end blot behandling af drikkevand. At forstå disse nøgleegenskaber ved to forskellige metoder giver indsigt i deres effektivitet til forskellige formål.